Undervisningen
Torben Hansen underviser alle holdene. Ridetimernes placering i ugen kan ses under ”Skema”. Rideundervisningen foregår for det meste i det sydlige ridehus, men når vejret tillader det, flytter vi ud på den store udendørs bane, som ligger lige op til Vestskoven.
Tilmelding af holdene sker her på stedet. Kontakt Torben for aftale om opstart.
Ønsker du mere information omkring rideundervisningen, kan du kontakte Torben på telefon 30 32 30 26. Du er altid velkommen til at komme en tur forbi Parcelgården og hilse på, klappe hestene eller se, hvordan rideundervisningen foregår hos os.
Elever
Alle er velkomne hos os, dog er det en forudsætning, at man kan tale og forstå dansk, da undervisningen alene foregår på dansk.
Vi tilbyder desværre ikke ridning hos os, for elever der overstiger 90 kg.
Ridning i terrænet
Ridning i terrænet sker på eget ansvar og kun efter aftale med Joen eller Torben.
Det er strengt forbudt at ride alene i terrænet. Rytterne skal vide, hvor man må ride og være opmærksom på og rette sig efter skilte i skoven samt vise hensyn over for gående og cyklende ved at tage hesten op i skridt.
Træer, beplantning m.m. må under ingen omstændigheder beskadiges.
Ridning på grusveje samt på Hersted Høje og Oxbjerget er ikke tilladt, ligesom det er forbudt at springe over grøfter.
Ridning i skoven efter mørkets frembrud er ikke tilladt.